Rådgivning

Hos Fællesrum rådgiver vi blandt andet om bygningsreglementet, lokalplaner, dispensationsansøgninger, landzonebestemmelser, planloven, sommerhusbestemmelser og meget andet der vedrører dit byggeri.

Har du spørgsmål der kan afklares over telefonen, så ring endeligt og få en uforpligtende snak.

Der er mange forskellige områder der kan have en indflydelse på din bolig eller dit byggeri. Er du omfattet af en kommuneplan eller lokalplan – ligger din bolig i byzone eller landzone, eller i sommerhusområde, og hvad gælder egentligt for det byggeri du har i tankerne.

Ofte vil mindre byggerier ikke kræve andre tilladelser end byggetilladelsen, med mindre der er en lokalplan, eller boligen eksempelvis er bevaringsværdig, ligger i landzone etc. Det er dog altid godt at få den type spørgsmål afklaret først, og de fleste gange kan vi klare det i telefonen eller ved en kort gennemgang af sagen – men kontakt os endeligt hvis i er i tvivl.

Tegnestuen hjælper desuden med en lang række ting i forhold til ovenstående, som eksempelvis:

  • Udarbejdelse af lokalplaner
  • Planlovgivning
  • Byggetilladelser
  • Myndighedsdialog
  • Dispensationsansøgninger
  • Landzoneansøgninger